EveryDay Darry, eller EDC, er et amerikansk fænomen der også er ved at komme frem i resten af verden. Det handler i bund og grund om alle de ting, du dagligt har i lommen, i dit bælte eller på din krop. Ting som hjælper dig med at løse dagens opgaver & udfordringer.
Det kan eksempelvis være ur, kortholder, lommekniv, notesbog, kuglepen, nøgler & en lille lommelygte.
Bushcraft er endnu et oversøisk begreb der har slået sig fast i de senere år.
Det er læren om livet i & med naturen, på en mere jordnær måde end moderne friluftsliv normalt foreskriver.
Mottoet er, at viden vejer ingenting, og håndværket i naturen er en stor del af Bushcraft. Man fremstiller af naturens materialer frem for at medbringe.
Letvægtsmaterialer som titanium & Gore-tex, er i Bushcraft erstattet med vokset kanvas & læder - Her kommer Yggdrasil ind i billedet.
Yggdrasil laver tilbehør til EDC & Bushcraft i læder, blandt andet kortholdere med matchende urremme, foderal til lommekniv, en firepouch, udstyrsbælter eller skeder til knive & økser.
Kontakt mig endelig for at få skræddersyet dit eget sæt.
Den lette & absolut minimale kortholder, syet i kernelæder.
Plads til fem-seks kort og lidt kontanter, foldet dobbelt.
Vist i farverne Karamel & Sort. Fremstilles i andre farver.
Kontakt mig for flere detaljer og for bestilling.
350 DKK
Simpelt sleeve til Field Notes eller notesbøger i samme størrelse. Indsyet fold der kan holde kuglepen.
Notesbog medfølger, enten fra Moleskine eller Field Notes.
Kontakt mig for flere detaljer og for bestilling.
450 DKK
Endnu en af de ting hvor de amerikanske EDC-entusiaster har skabt et behov hos alle os der dagligt fylder lommerne op.
En bakke i læder der kan indeholde hele dit lommeindhold når du ankommer til dit skrivebord, men også ganske glimrende som eksempelvis nøglebakke i entréen.
Priser fra 400 DKK. Kontakt mig for flere detaljer og for bestilling.
Designed with Mobirise - Find out