Vedligeholdelse af læder

Læder såvel som træ er naturprodukter & har brug for vedligeholdelse for at bibeholde sin funktion & styrke.

Læder

Mange kunder spørger, hvor tit de skal vedligeholde deres læder. Mit svar er altid at de kan mærke det på læderet – men som udgangspunkt skal det behandles minimum et par gange om året.

Til kernelæder anbefaler jeg altid et bivokspræparat – gerne en voks.Jeg har selv tidligere brugt Grangers G-wax med stor success, men blander nu selv min lædervoks af kokosolie, bivoks, vindruekerneolie & lanolin. De fire elementer tilfører læderet smidighed, fugt & modstandsdygtighed overfor for væske & slid.

Træ & Metal

Træskæfter på knive skal behandles med olie et par gange om året. Denne olie kan eksempelvis være vindruekerneolie eller valnøddeolie. Begge disse er fødevaresikre og kan også bruges på eksempelvis skærebrædder og snittede skeer og smøreknive.

Alternativt man bruge bordpladeolie eller Danish Oil, dog skal man holde sig fra raps, solsikke og olivenolie, da disse kan harskne.

Er kniven lavet med kulstofstålsblad, skal man være klar på at bladet patinerer og kan ruste. Derfor skal man huske at tørre klingen over med olie efter endt tur, og arbejder man i syreholdig mad ell. lign, skal man vaske bladet af efter brug og oliere det med syrefri olie. bruges kniven til madvarer, kan dette også være vindruekerne- eller valnøddeolie.


Om Yggdrasil

Yggdrasil er et lille enmands-foretagende beliggende i hjertet af Himmerland. 
Læs mere...

Yggdrasil Crafts
Følg os

Designed with Mobirise - Click now