Søgeresultater for:

FRA KO TIL KLASSE

Om forløbet

I dette forløb skal I arbejde med læder. I skal lære om hvordan en dyrehud bliver til noget man kan lave sko og tøj af. I skal også lære de teknikker man skal kunne, for at kunne sy i læder, og i skal prøve at farve læder.

 

Læder og skind har, siden tidernes morgen, været et vigtigt råstof for mennesker. Det er blevet brugt til beklædning, redskaber, som sengetæpper samt til telte og huse.

Uanset om man taler om læder, kernelæder, skind eller pels, starter det hele med en dyrehud som udsættes for en proces der kaldes garvning. Garvning gør at huden ikke rådner, og er også med til at bestemme om læderet bliver blødt eller stift.

 

I dette forløb skal i starte med at fremstille en nøglering. Den skal I lave fordi I på den måde lærer at bruge alle de forskellige værktøjer og teknikker.

Derefter skal i designe og lave jeres eget bælte


Læringsmål

  • Jeg har kendskab til de processer der ligger bag garvning af skind.
  • Jeg har kendskab til værktøjet man bruger til at bearbejde læder med.
  • Jeg kan bearbejde kernelæder med læderværktøj.
  • Jeg kan sy kernelæder sammen med saddelmagersting og isætte nitter.

Problemstillinger

Arbejde i læder kræver tålmodighed. Haster man sig igennem opgaven, bliver produktet derefter.

Fejl i skæring, syning, nitning og farvning er svære at rette op på og resulterer ofte i at man må starte forfra.


Trin for Trin

  1. Hvor kommer læderet fra? Læs tekst Fra Kohud Til Læderbælte.
  2. Videopræsentation af værktøjet. Videopræsentationer
  3. Lav en nøglering. Følg anvisninger i Lav en nøglering.
  4. Med tanke på de teknikker du nu har lært, skal du nu designe dit eget bælte. Start med at vælge bæltespænde, da dette bestemmer bredden af remmen. Lav nu en arbejdsskitse der viser bredde og længde på bælte, antallet af trenser og hvor der skal være syninger og nitter. Særlige detaljer skal også tegnes ind på arbejdsskitsen.
    Du kan se et eksempel på arbejdsskitse her:
  5. Når du har lavet en skitse over dit bælte og den er godkendt af en lærer, kan du gå videre til DIT EGET BÆLTE.
  6. Dette forløb slutter når alle står tilbage med et færdigt bælte. Er du en af dem der arbejder hurtigt, er der nu fri leg med læderet. Lav en lille ting i læder til dig selv – kig evt. XXXX for inspiration.
  7. Evaluering af produkter og arbejdsgang.

Evaluering

Se på din nøglering og dit bælte, og svar på følgende spørgsmål:

  1. Hvad skal man være opmærksom på, når man skal fremstille et produkt i læder?
  2. Er du tilfreds med dine produkter? Hvorfor/hvorfor ikke?
  3. Hvis du skulle lave et nyt produkt i læder, hvad ville du så gøre anderledes?   

Fælles mål:

  1. Jeg har forståelse for hvor materialet læder kommer fra.
  2. Jeg kan betjene læderværktøjer korrekt og bruge dem til at fremstille produkter i læder.
  3. Jeg kan sy med saddelmagersting, og beskrive hvorfor det er den bedste måde at sy læder på.

 

FRA KOHUD TIL LÆDERBÆLTE

Garvning betyder at man gør rå dyrehud holdbart nok til at man kan lave tøj og sko af det.

Dyr og planter rådner op når de dør, hvis ikke man gør noget for at det kan holde sig – dette kaldes også kaldet konservering.

Konservering foregår sådan her:

  1. Først vælges om den dyrehud man har, skal laves til kraftigt læder, blødt læder, blødt skind eller pels. Man bruger de forskellige materialer til forskellige ting, eksempelvis kraftig læder til støvler og bælter, blødt læder til møbler, skind til tegnebøger og handsker og pels til frakker.
  2. Hvis man vil lave læder eller skind fjernes hårene fra huden med kemikalier. Hvis man vil lave pels springer man dette skridt over.
  3. Huden vaskes nu med sæbe som fjerner fedt, og bagsiden af huden bliver fjernet, så man er sikker på at der ikke sidder kød og fedt der kan rådne.
  4. Nu skæres huden i den tykkelse man gerne vil have, og puttes i et vandbad med garvemiddel. Garvemiddel kan være forskellige ting, blandt andet egebark, fiskeolie eller Chromsalt som er et kemisk stof. Garvemidlet er det der sørger for at huden bliver stabil og ikke rådne.
  5. Når huden har ligget i det bad i et stykke tid er huden konserveret, og den kommer nu ud og tørrer.
  6. Når huden er tør er den klar til næste skridt, som er at presse den så den bliver tæt og den får lidt olie for at blive blød igen.
  7. Nu er huden fra eksempelvis en ko blevet til læder eller skind som ikke rådner, og man kan nu lave ting af det.

Se nu denne film fra youtube: https://www.youtube.com/watch?v=9vbTCeYwt_g

Nu har du set hvordan en hud fra et dyr kan blive til noget man kan lave tøj og sko. En vigtig ting at huske på, er at det kræver meget vand at garve et skind, og det vand er tilbage er forurenet. Det skal derfor renses og det kan være dyrt at få gjort.

Alle de ting der skal til for at få en hud til at blive et stykke læder samtidig med at det koster mange penge at rense vandet, gør at læder og skind ikke er billigt at købe.


 

LAV EN NØGLERING

I denne bundne opgave skal du fremstille en nøglering. Formålet med at fremstille nøgleringen, er at du får mulighed for at afprøve de forskellige læderværktøjer. Du har i det sidste trin set videoer af hvordan man anvender de forskellige værktøjer. Hvis du ikke kan huske hvordan værktøjerne skal anvendes kan du altid vende tilbage til videoerne.

Lad os komme i gang!

 

Du skal bruge følgende:

  • Kernelæder, 1,8-2mm tykt
  • Èn nøglering
  • Læderværktøj
  • Hobbykniv og skæreunderlag
  • Narvsværte og uldpensel.

 

Følg skridt for skridt:

  1. Skær en firkant af læder der er 4×10 cm.
  2. Find midten og marker op som på tegning.
  3. Lav syrille 5mm inde på ende og sider – se tegning/billede
  4. Marker op til sting hele vejen rundt på begge stykker med 5mm hjul. HUSK at der skal være lige mange huller på hver side af det der skal sys sammen.
  5. Syl hullerne.
  6. Skær kanterne på hudsiden (den glatte side).
  7. Vikl læderet rundt om nøgleringen.
  8. Sy de to stykker læder sammen med saddelmagersting.
  9. Find midten og hug et 3mm hul.
  10. Isæt nitte og slå denne i. Få hjælp af lærer til at få nitten til at passe.
  11. Kantpoler hele vejen rundt med et falseben og vand.

 

KONTAKT

Home

PRODUKTER I TRÆ

Brugskunst fra drejebænken


Juletræer

250 Kr. / Sæt af tre

 

Juletræer udført i løvtræ.

Højde ca. 15-12,5 og 10 cm.

 


Babyrangle

150 kr.

 

Udført i birk, kirsebær eller rødel.

Behandlet med vindruekerneolie som er sikkert for

barnet at få i munden.


Svampe

60-130 kr. / Stk.

 

Udført i løvtræ og behandlet med olie.

Mellem 8 og 15 cm høje.


Svampe m/rå kant

50-110 kr. / Stk.

 

Udført i løvtræ eller nåletræ.

Drejet med barkkant.

Behandlet med olie.

Mellem 8 og 15 cm høje.

 

LÆDERPRODUKTER

Bælter & Remme


Yggdrasil tilbyder håndskårne og håndsyede bælter på mål. Som udgangspunkt tilbydes tre forskellige typer bælter, men søger du noget særligt er du velkommen til at kontakte mig.

Vi tilbyder for tiden bælter i to kvaliteter:

Den gode standard kvalitet i 3,5mm kernelæder.

Topkvalitet fedtgarvet Hechte i 4,2-4,5mm – den lækreste, bløde kvalitet.


Almindelig Bælte


Fra 300 kr.


Lækkert læderbælte, håndfarvet og med spænde efter eget valg.

Et almindelig bælte starter fra 300 DKK, og laves i bredde fra 15 til 60 mm.

Farven på bæltet her er Antique Tan fra Eco-Flo, kan laves i yderligere syv farver.

Udvalget af spænder varierer, forhør inden endelig bestilling. spænder leveres i højglans, matteret eller sandblæst.


Priseksempel:

38mm læderbælte med spænde i rustfrit stål. Standard: 375,- Topkvalitet Hechte: 500,-


Rangerbælte


fra 500 kr.


Rangerbæltet stammer fra pistolbælterne fra det vilde vesten, og laves i 38-40mm.

Fordelen ved dette bælte, er at det er stivere end almindelige bælter,

samt at spændets placering og størrelse forhindrer at man bliver generet af dette.

Farven på bæltet her er Antique Tan, kan laves yderligere syv farver.

Kan laves med messing eller forkromet spænde i højglans, matteret eller sandblæst.


Priseksempel:

38mm rangerbælte med spænde og nitter i krom eller messing.

Standard: 500,- Topkvalitet Hechte: 750,-

 


Udstyrsbælte


600 Kr.


Et kraftigt bælte beregnet til at blive båret yderst på tøjet,

hvori kniv og andet udstyr kan bæres tilgængeligt selv med vinterfrakken på.

Bæltet er 50 mm bredt, lavet i 3-3,5 mm kraftig kernelæder.

Hardwaren på bæltet er beregnet til maritimt brug og med 5 mm godstykkelse for maksimal styrke.

spænde og hardware leveres i højglans, matteret eller sandblæst.

Farven på bæltet her er Antique Tan fra Eco-Flo, kan laves yderligere seks farver.

Inkluderer to løkker med frit valg mellem karabiner og sjækler.


NYHED:

Leveres ligeledes i sort eller kastanjebrunt fedtgarvet Hechte på 4,5mm tykkelse. Pris: 750,-

 


 

Bestillingsopgaver i Læder


Pris efter opgave.


Jeg modtager bestillinger på opgaver efter mål og ønske. Dette kunne være en ny skede til din gamle kniv, en taske til bæltet eller en vildtgalge eksempelvis.

 

Priser varierer efter opgave, kontakt mig for et tilbud.

 


FARVEKORT

Tilgår


INFORMATION

Alle læderprodukter der forlader værkstedet er behandlet med en bivoksblanding, specielt egnet til læder. Læder skal plejes for at holde. Jeg anbefaler at man benytter sig af enten Sno-seal eller G-wax fra Grangers. Jeg vil fraråde brugen af Golden Quality Læderfedt og andet lignende produkt, som desværre har tendens til at blødgøre læderet. Dette er ikke noget man stræber efter i læderskeder og bælter, derfor frarådes brugen af disse produkter.

 

Produkter

Din egen kniv

Intet slår en håndlavet kniv! intet slår, at stå med en kniv som er lavet til dig, passer i hånden og til opgaven.

Har du brug for en kniv til jagt, fiskeri eller udeliv, kan du gå i Biltema og købe en billig kniv i plastiskskede. Har du derimod brug for en kniv som kan bruges til jagt, fiskeri eller udeliv – og samtidig ønsker at kniven er lidt lækker,  håndlavet, passer til dig og din tegnebog – så skal du kontakte mig.

Alle knive der forlader værkstedet er unikke, ingen masseproduktion. I fremtiden vil der dog komme en serie knive til jagt og friluftsliv, dog stadig med muligheden for at vælge skæftemateriale, farve på skede og tilpasset din hånd.

En håndlavet kniv fra Yggdrasil værkstedet starter fra 1200 DKK, og leveres skarpslebet og med håndsyet læderskede.

Læderprodukter

Bælter

image

Lækkert læderbælte, håndfarvet og med spænde efter eget valg. Et almindelig bælte starter fra 150 DKK, og laves i bredde fra 15 til 60 mm.

Farven på bæltet her er Antique Tan fra Eco-Flo, kan laves yderligere fire farver.

Ranger Bælte

IMG_0869

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
foto: Nikolaj Brix

Rangerbæltet stammer fra pistolbælterne fra det vilde vesten, og laves i 38-40mm. Fordelen ved dette bælte, er at det er stivere end almindelige bælter, samt at spændets placering og størrelse forhindrer at man bliver generet af dette.

Farven på bæltet her er Dark Brown, kan laves yderligere fire farver. Kan laves med messing eller forkromet spænde, og koster fra 350 DKK

Udstyrsbælte

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
foto: Nikolaj Brix

Læderbælte inspireret af Fjællrævens Equipment Belt.

Fjællrævens version af bæltet har syninger på tværs af læderet flere steder. Selvom dette er en meget almindelig måde at gøre det på, er det langt fra den mest optimale. Når man punkterer læderet hver 3-4 mm nedsætter man læderets trækstyrke, og kan man over tiden få noget der svarer til den effekt som man ser på papir der er perforeret. Dette har jeg undgået, ved kun at lave vandrette, kraftige syninger.

Hardwaren på bæltet er beregnet til maritimt brug og med 5 mm godstykkelse for maksimal styrke, og bæltet er 50 mm bredt, lavet i 3-3,5 mm kraftig kernelæder.

Farven på bæltet her er Antique Tan fra Eco-Flo, kan laves yderligere fire farver.

Prisen starter fra 500 DKK og inkluderer to løkker med frit valg mellem karabiner og sjækler.

Knivskeder & Hylstre

Mangler din kniv en ny eller bedre skede? det kan jeg godt klare for dig. Jeg laver skeder til både håndlavede og fabrikslavede knive på bestilling. Det eneste krav er at jeg har kniven hos mig mens den får en ny overfrakke.

Jeg kan fremstille skeder i både læder og kydex.

Priser varierer efter opgave, kontakt mig for et tilbud.

Guitar & Riffelstropper

Har ikke tidligere lavet overnævnte ting, men jeg er klar på udfordringen.

Priser varierer efter opgave, kontakt mig for et tilbud.

 

 

Generel Information

Alle mine produkter er håndlavede, og som udgangspunkt laves de på bestilling til den individuelle kunde.

At produkterne ikke er masseproducerede kan både ses og føles når du står med det i hånden. Dette er netop en af grundene til at man skal vælge at få specialfremstillet det produkt du ønsker.

Når man bestiller et specialfremstilet produkt, starter det hele med en samtale om ønsker og krav, idéudvikling og skitser. Når de sidste detaljer er på plads opnåes accept om en pris og jeg påbegynder fremstillingen.

Yggdrasil Crafts er ikke en virksomhed, men et hobbyprojekt, og alle produkter fremstilles i min fritid. Dette indebærer at der kan og vil være ventetid på produkter der bestilles hos mig.

Jeg vil som udgangspunkt ikke bede om depositum, med mindre der er tale om et produkt der kræver indkøb af dyre materialer.

Læderprodukter

Alle læderprodukter der forlader værkstedet er behandlet med en bivoksblanding, specielt egnet til læder. Læder skal plejes for at holde. Jeg anbefaler at man benytter sig af enten Sno-seal eller G-wax fra Grangers. Jeg vil fraråde brugen af Golden Quality Læderfedt og andet lignende produkt, som desværre har tendens til at blødgøre læderet. Dette er ikke noget man stræber efter i læderskeder og bælter, derfor frarådes brugen af disse produkter.

VELKOMMEN TIL YGGDRASIL CRAFTS


Mellem Himmerlands rullende bakker

& den mørke skov ved Rold ligger Yggdrasils værksted.

Yggdrasil fremstiller læderprodukter, knive & brugskunst i træ.

Alle produkter fremstilles efter gamle

håndværkstraditioner & i gode, solide materialer.