Om forløbet

I dette forløb skal I arbejde med læder. I skal lære om hvordan en dyrehud bliver til noget man kan lave sko og tøj af. I skal også lære de teknikker man skal kunne, for at kunne sy i læder, og i skal prøve at farve læder.

 

Læder og skind har, siden tidernes morgen, været et vigtigt råstof for mennesker. Det er blevet brugt til beklædning, redskaber, som sengetæpper samt til telte og huse.

Uanset om man taler om læder, kernelæder, skind eller pels, starter det hele med en dyrehud som udsættes for en proces der kaldes garvning. Garvning gør at huden ikke rådner, og er også med til at bestemme om læderet bliver blødt eller stift.

 

I dette forløb skal i starte med at fremstille en nøglering. Den skal I lave fordi I på den måde lærer at bruge alle de forskellige værktøjer og teknikker.

Derefter skal i designe og lave jeres eget bælte


Læringsmål

  • Jeg har kendskab til de processer der ligger bag garvning af skind.
  • Jeg har kendskab til værktøjet man bruger til at bearbejde læder med.
  • Jeg kan bearbejde kernelæder med læderværktøj.
  • Jeg kan sy kernelæder sammen med saddelmagersting og isætte nitter.

Problemstillinger

Arbejde i læder kræver tålmodighed. Haster man sig igennem opgaven, bliver produktet derefter.

Fejl i skæring, syning, nitning og farvning er svære at rette op på og resulterer ofte i at man må starte forfra.


Trin for Trin

  1. Hvor kommer læderet fra? Læs tekst Fra Kohud Til Læderbælte.
  2. Videopræsentation af værktøjet. Videopræsentationer
  3. Lav en nøglering. Følg anvisninger i Lav en nøglering.
  4. Med tanke på de teknikker du nu har lært, skal du nu designe dit eget bælte. Start med at vælge bæltespænde, da dette bestemmer bredden af remmen. Lav nu en arbejdsskitse der viser bredde og længde på bælte, antallet af trenser og hvor der skal være syninger og nitter. Særlige detaljer skal også tegnes ind på arbejdsskitsen.
    Du kan se et eksempel på arbejdsskitse her:
  5. Når du har lavet en skitse over dit bælte og den er godkendt af en lærer, kan du gå videre til DIT EGET BÆLTE.
  6. Dette forløb slutter når alle står tilbage med et færdigt bælte. Er du en af dem der arbejder hurtigt, er der nu fri leg med læderet. Lav en lille ting i læder til dig selv – kig evt. XXXX for inspiration.
  7. Evaluering af produkter og arbejdsgang.

Evaluering

Se på din nøglering og dit bælte, og svar på følgende spørgsmål:

  1. Hvad skal man være opmærksom på, når man skal fremstille et produkt i læder?
  2. Er du tilfreds med dine produkter? Hvorfor/hvorfor ikke?
  3. Hvis du skulle lave et nyt produkt i læder, hvad ville du så gøre anderledes?   

Fælles mål:

  1. Jeg har forståelse for hvor materialet læder kommer fra.
  2. Jeg kan betjene læderværktøjer korrekt og bruge dem til at fremstille produkter i læder.
  3. Jeg kan sy med saddelmagersting, og beskrive hvorfor det er den bedste måde at sy læder på.